Det er lang tid siden Danmarks nye børne- og undervisningsminister gjorde sig som rebel, og slap høns fri i folketingssalen. Nu er hun nærmere blevet borgerlig. Hun har knap sat sig i stolen, før hun har sat den første underskrift, og den underskrift bliver mødt med kritik.
Fra begyndelsen af det nye skoleår kommer begge elementer fra den såkaldte ghettopakke til at træde i kraft. Det betyder at både fraværsstraffen og sprogprøverne fra august vil være en realitet for landets børn og unge.
Økonomisk incitament til at reducere fravær
Fremover skal store mængder fravær i løbet af året straffes med fratagelse af børnechecken. Det var en del af den tidligere regerings strategi mod parallelsamfund i Danmark.
Hvis en elev enten som følge af en længere rejse i løbet af skoleåret, eller mange små tilfælde af fravær, opnår et forhøj procentmæssigt fravær, skal familien straffes ved at få frataget den næstkommende børnecheck.
Fra begyndelsen af næste skoleår skal skolerne altså indberette til kommunen, hvis en elevs fraværsprocent for et kvartal overstiger 15 procent.
Der er altså i bund og grund tale om et forsøg på at skabe et økonomisk incitament til at reducere fraværsprocenten hos eleverne.
Stopprøver i folkeskolen?
Normalt er stopprøver noget der hører universitetet til. En prøve du skal bestå for at avancere til næste år.
I Danmark har alle tilfælde hvor en elev har skullet gentage et års undervisning været funderet i pædagogiske og didaktiske hensyn, og ikke i statistikker og prøver. Det er fra 1. august i år ikke længere tilfældet.
På skoler der er omfattet kravet om sprogprøver skal børnehaveklasseeleverne i løbet af året bestå fire sprogprøver for at kunne forsætte i første klasse.
I løbet af det sidste år har en række skoler været med i en forsøgsordning, hvor prøverne blev testet. Her dumpede 25 procent af eleverne den tredje prøve ifølge Undervisningsministeriets.
Hvis en elev dumper den tredje prøve, kan familien betale for ekstraundervisning til den pågældende elev i slutningen af sommerferien, for at øge dennes chancer for at bestå den fjerde prøve.
Hvis den fjerde prøve ikke bestås, kan den pågældende elev ikke forsætte i første klasse.
Minimal effekt og mange klager
Under forhandlingerne af aftalen kom det frem at ministeriet forventer at de nye regler kun vil sænke antallet af elever med for højt fravær med 10 procent. Desuden forventer ministeriet at et minimum af 80 procent af de familier der, som følge af de nye regler, vil miste børnechecken, vil ende med at klage til ankestyrelsen.
Hensigten med ghettopakken har fra starten været at ramme indvandrere og efterkommere, og få dem til at tilpasse sig mødet med folkeskolen. Efterfølgende er det dog kommet fra at 70% af de påvirkede elever forventes at have dansk oprindelse.
Minister ignorerer KL’s anbefalinger
Inden de nye regler fik ministerens underskrift, lød anbefalingen fra Kommunernes Landsforening at pakken skulle udskydes med et år, og derfor altså først træde i kraft fra sommeren 2020.
Til trods for at mange inden valget forventede at en socialdemokratisk minister ville stoppe fraværsstraffen, er det altså ikke tilfældet.
Pernille Rosenkrantz-Theil har valgt at ignorere Kommunernes Landsforenings anbefalinger såvel som støttepartiernes forhåbninger, og derfor træder både fraværsstraffen og sprogprøverne altså i kraft allerede fra 1. august.