Hvad gør du når lokummet brænder?

mm22

Det er ikke så længe siden at vi har valgt et nyt EU parlament. Det blev denne gang kaldt et klimavalg. De grønne og liberale partier er gået stærkt fremme og sidder nu på flertallet. Det bliver fejret som en sejr af alle dem der har stemt pga. deres bekymringer for klimaet.

Men det er faktisk kun i Vesteuropa at klimaforandringerne er blevet en mainstream politisk dagsorden. I det østlige Europa blev det højre-nationalisterne det rykkede fremme.

I Vesteuropa kan man roligt sige, at befolkningen har erkendt klimakrisen. At lokummet rent faktisk brænder, og har gjort det i et stykke tid.

Hvad gør du når lokummet brænder?

Du slukker branden, eller du løber så hurtigt som du kan, ikke?

Vi har bare intet sted at løbe til, så slukke, det skal vi.

Der er flere brande at slukke

Overført på den globale klimakrise og politik ville det betyde at der i EU nu er flertal for at forsøge at slukke branden. Mens flertallet af befolkningen i de østeuropæiske lande endnu ikke synes at have fattet at lokummet står i flammer.

Men klimakrisen er global. Og den er desværre langt fra den eneste krise vi står i. Klimakrisen er bare den der løber med overskrifterne.

Vi er også godt i gang med at udrydde det meste af det naturlige liv på kloden. Dette gælder både dyr- og plantelivet.

Så er der plastikken, der truer med at erstatte alt liv i verdenshavene. Plads bliver der jo, fordi fiskene forsvinder.

I vores overflodssamfund glemmer vi til dagligt at der også findes både en fødevare- og en resursekrise i den største del af verden.

Vi glemmer til dagligt også den globalt hurtigt voksende ulighed. Verdensbanken mener at uligheden, ikke terrorisme nu er den største trussel mod sikkerhed og stabilitet.

Alligevel, kan du se nogen politisk handling der afspejler alvoren?

DNA

Kom så i gang!

Den såkaldte ”grønne bølge” der stryger igennem EU er et vink med en vognstang til vores politikere. I over 50 år har videnskabsfolk og diverse organisationer advaret og råbt op om de kriser vi nu står midt i. Befolkningens bevidsthed har forandret sig langsomt men sikkert. Men politikerne tænker stadig kun i 4 års intervaller, frem til det næste valg.

Hvor bliver politikerne af? Indtil videre er der kun endnu mere varm luft fra denne front. Halvhjertede miljølove og ikke bindende hensigtserklæringer.

Mens vi forbyder plastikkrus og snakker om vedvarende energi, går regeringer i store lande som Brasilien og Philippinerne og også USA den modsatte vej. Der er politikere på magten som hellere vil lave Amazonas regnskoven om til en parkeringsplads end tage klimakrisen alvorligt.

Derfor er det endnu vigtigere, at vi i Europa sender nogle klare signaler til resten af verden. Vi har brug for politisk handling, ikke mere varm luft.

Og vi er klare til at gå forrest. Demokratiet har talt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *