Produkter til kvinder i overgangsalderen

mm22

Er du ved at være godt træt af de symptomer, der har vist sig at følge med overgangsalderen? Overgangsalderen eller menopausen er svær at komme udenom, men det betyder ikke, at der slet ikke er noget at gøre – i mange tilfælde er det muligt for dig at købe forskellige produkter til kvinder i overgangsalderen, der kan hjælpe dig til at lindre symptomer. På den måde er du ikke lige så generet, som du måske ellers risikerer at være.

Hvis det er gener, der er nye for dig, kan det godt betale sig at tage imod rådgivning omkring overgangsalderen. Det kan være svært helt at vænne sig til de forandringer, der sker i kroppen. På apoteket eller hos lægen vil du kunne blive vejledt til produkter, der kan hjælpe dig på vej – og så kan du med fordel supplere det med en sund livsstil, der giver din krop et endnu bedre udgangspunkt.

Hvad er overgangsalder for en størrelse?

Er du egentlig klar over, hvad det er, der er skyld i, at kvinder går i overgangsalderen? Oftest sker det i alderen 45 til 55 år, men det kan komme både tidligere eller senere. Det er i denne periode, den kvindelige krop stopper med at producere østrogen og progesteron, som er de kvindelige kønshormoner – det vil altså også være efter denne periode, at kvinden i udgangspunktet ikke længere er fertil.

Med til overgangsalderen følger til gengæld også nogle rent kropslige reaktioner på, at der ikke længere produceres de nævnte hormoner. Måske du har oplevet tørre slimhinder i skeden eller du får hedeture? Du er langt fra alene. Derfor er der da også udviklet forskellige præparater du kan prøve af i samråd med enten læge eller apotek – nogle fås i håndkøb, mens andre kræver, at du lige kommer forbi lægen og får en recept. Forhåbentlig vil du snart opleve, at dine symptomer mindskes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *